Trine Holbæk Pedersen

Trine Holbæk Pedersen

- Mor til Kaya
- Kæreste med Jesper
- Der tumles, leges, spilles og hygges i familien

Familien består af min kæreste Jesper, min datter Kaya og jeg selv Trine.

Vi mødte hinanden for 4 år siden på en rygsækrejse i Nepal og flyttede hurtigt sammen efterfølgende. Nu bor vi i en mellemstor by på Sjælland og har sammen fået Kaya, vores datter fra oktober 2014.

 Vi prioritere familielivet højt og forsøger at skabe trygge rammer for vores datter gennem nærvær og støtte i hendes mange udfoldelser. Der er næsten altid drøn på herhjemme, da vores datter er en rigtig tumler, en lille vildbasse og som stortrives med at lege med mor og far. Så vi tumler, leger, tager i svømmehallen, spiller musik, danser og fjoller rigtig meget. Noget der passer rigtig godt til Jespers og mit eget temperament. 

Da vores datter er så optaget af at tumle, lege og bruge sin krop er det også et bevidst valg for os som forældre, ikke at begrænse hende for meget i hendes udfoldelser og tillade at hun udforsker - også selvom det betyder, at hun får lidt knubs til tider. Vi kan se, at hun lærer aller mest når hun selv får lov og stadig har mor eller far på sidelinjen. 

Vi er begge studerende, så vores hverdags økonomiske puslespil kan til tider være svært at få til at gå op, særligt med et lille barn og en indretnings- og modeinteresseret mor. Derfor er vi også meget begejstret for et anmeldelses koncept som BabyView, som i den grad er til gavn for forbrugeren. Hvor vi kan få hjælp til at navigere rundt i den jungle af produkter til små børn og forhåbentlig minimere fejlkøbene. 

Vi glæder os meget til at anmelde produkter hos BabyView.