Kristina Boesen

Kristina Boesen

- Mor til Mads
- Gift med Rasmus
- Sammenhold, fjollerier, kærlighed, anerkendelse og traditioner er families værdier i nøgleord

Vores lille familie består af far, Rasmus fra december 1979, mor, Kristina fra august 1982 og Mads fra januar 2013.

Far er uddannet glarmester, men arbejder nu som vinduespudser og altmuligtmand, så hans arbejdsdag begynder kl. 5.30.
Mor er uddannet Frisør, siden hen Pædagog og arbejder som Støtte-kontaktpædagog, Mentor og Overvåger. Så Kristinas dag både begynder tidligt, men slutter også sent.
- Så mor afleverer i dagpleje og far henter.
Vi har været sammen siden januar 2001 og kan i november 2015 fejre kobberbryllup.

Mads går i dagpleje, og der er næsten altid fart på. Han er bomstærk og har let til grin. Mads er også en temperamentsfuld dreng med egne meninger. Han er uden tvivl i trodsalderen nu, så vi prøves af på daglig basis.

Vi planlægger at blive gravide her i løbet af 2015, så må vi se om planen holder stik.

Vi bor i Aalborg i en GAMMEL og trang lejlighed med grimme gulve og smadrede vægge, men de gamle Aalborg lejligheder har også sin charme. Vi drømmer dog om noget større og lysere, men pt. bliver vi, hvor vi er.

Som familie, og særligt i vores ægteskab, arbejder vi for at stå sammen om de udfordringer, vi møder. Der har været flere prøvelser, og den største var, da Kristina fik konstateret en kæmpecelle tumor (cancer) i sin skulder. Efter et sygeforløb, en operation og en revalidering, er vi nu godt kørende igen, dog med et handicap og kroniske smerter, der ikke kan afhjælpes. Derfor kunne det også være spændende, hvis der blev mulighed for at teste handicapmidler til en nybagt forælder.

I vores familie, har vi en meget fjollet og useriøs side, som vi dyrker dagligt.
Vi går op i musik og sang, der også er en stor del af vores hverdag, og vi elsker at skabe vores egne traditioner.
Far er mest til udeliv med fiskeri og sejlture, hvor mor er den kreative sjæl med en del DIY projekter (her kommer fars handyman skills dog en del i spil).
Det er også mor, der shopper mest. Dette både til barn, hjem og selvforkælelse. - Mærket er ikke alt afgørende. Her er det kvalitet, funktionalitet og æstetik, der er prioriteringen.
Gymnastik har altid været en stor del af Kristinas liv, hvorfor Mads også er hoppet med på den vogn i form af gymnastiske udfoldelser på et Familiehold.