Om babyview

babyview.dk er et online magasin med test og anmeldelser af produkter til gravide kvinder og børn i alderen 0-3 år.

Sammen med vores fantastiske test-team, tester vi et væld af forskellige hverdagsting, der retter sig mod vores målgruppe, og kan være alt lige fra bleer til bamser og fra shampoo til sjove spil. Vores mål er at blive Danmarks førende website med det største og bedste udvalg af tests og anmeldelser for vordende og nybagte mødre. Vi ønsker samtidig at skabe en bedre synergi mellem producent, butik og forbruger, og på den måde være med til at styrke handlen og mindske fejlkøb.

Vores test-team vil altid bestå af min. 15 danske familier, der alle er nøje udvalgt. Alle testfamilier har én ting til fælles, nemlig interessen for deres kommende eller nyligt ankommende børn, men udgør herudover forskellige personligheder med forskellige baggrunde, hvormed vi derfor altid har den absolut bedste mulighed for at lave den ultimative test af det enkelte produkt. Vi udvælger herudover indimellem også gæste-testere blandt medlemmerne i vores babyklub eller en anden spændende personlighed, så vi får et endnu mere varieret udvalg af produktanmeldelser.

Vi gør vores absolut bedste for at komme så vidt omkring som muligt med at prøve alle de skønne ting, der findes fra både indland og udland, men vil altid gerne høre fra vores læsere, hvis der er specielle produkter eller områder, som endnu ikke er afdækket og kunne være spændende at få testet.

Hos babyview.dk får du altid den 100% uforbeholdte og ærlige mening om produkterne. Hverken producent eller anden sponsor vil have nogen indflydelse på indholdet i anmeldelsen, og man kan derfor som læser altid stole på testerens ord, positivt som negativt. Vi tester ikke kun ting, som vi får sponsoreret af producenter eller lign., men også ting vi selv falder over, og som kunne være interessant at teste og anmelde.

 

Ønsker du at blive tester hos babyview.dk?

- så tøv endelig ikke med at kontakte os på info@babyview.dk.

Er du gravid eller har et barn mellem 0 og 3 år, har du mulighed for at blive en del af vores test-team. Vi fokuserer primært på ting til babyer, men selvfølgelig også der hvor de kommer fra. Skriv et par linjer om dig selv og din familie, og hvorfor du er interesseret i at teste for os. Vedhæft også gerne billeder.

 

Er du producent eller har en webshop?

- så hører vi også meget gerne fra dig, hvis du ønsker at få testet et eller flere produkter.

Vi ønsker dog kun at teste ting, der er relevante for vores læsere og website.
Produkter, der er sponsoreret, vil blive testet og bedømt som alle andre produkter, men vil dog have mulighed for at blive nævnt med navn og link ifm. anmeldelsen.