Når man skal rejse med sit lille barn kræver det en huskeliste. Lige meget hvor lidt eller hvor meget man hader lister, så kommer man ikke udenom det...

Vi er vilde med at rejse her i Danmark og det skal en lille ny verdensborger da ikke sætte en stopper for. Dog ender det tit med at det virker for uoverskueligt at slæbe alt det med, som ens barn har brug for - og man ender med at blive hjemme.

Fortvivl dog ej... Vi har kreeret en huskeliste til dit barns første ferie.

Enjoy :-)

  • PAS - alle børn skal have deres eget pas. Det kan tage op til 14 dage at få lavet et pas, så vær i god tid.

  • SVØMMEDRAGT - med en dragt med lidt ærme og lidt ben er det nemmere at forhindre en solskolding på dit lille barn. Husk dog altid at smøre med solcreme, der hvor dragten ikke dækker.

  • PUSLETASKE - husk den. Den er lige så uundværlig på ferien, som den er i hverdagen.

  • DYNE - på flyet har dit barn ikke sit eget sæde før det er omkring 2 år, og derfor letter det turen lidt, hvis de kan sove i dine arme med deres egen dyne. Derudover kan der hurtigt blive koldt i flyet, så for at undgå at bruge ferien på at pleje en syg lille mus, så frem med dynen.

  • SOLHAT - der er varmt på toppen, især for et lille hovede uden alt for meget hår.

  • SOLCREME - smør gerne tit og aldrig for lidt.

  • PARASOL/SOLSEJL - så kan din lille lege i skyggen og væk fra solens farlige stråler.

  • SOLBRILLER - du kan købe masser af baby/børnesolbriller rundt omkring. Det er ikke sikkert, at de bliver på i alt for lang tid, men det ser sejt ud og beskytter de små øjne.

  • MÆLK - am eller giv din lille flaske, når flyet letter. Det letter nemlig trykket i dit barns øre. Større børn må gerne få frugt, vand eller evt. et stykke tyggegummi til at udligne trykket.

  • LIDT SNACKS - det er altid skønt, at kunne trylle en kiks eller en lille juice frem af tasken, hvis turen bliver for meget eller trækker lidt ud.

  • STRANDSKO - kan din lille pode gå, er det en god ide at opføre dem et par strandsko. Sandet bliver hurtigt varmt. Derudover kan der også være sten og andet utyske gemt i sandet.

  • KLAPVOGN - i de fleste lufthavne kan man låne en klapvogn til de små, når man skal pakke sin egen ned til check-in

  • LEGETØJ - til de lidt ældre børn, er det en god ide at lade dem pakke deres egen kuffert med deres yndlingslegetøj.

  • IPAD - her kan vi ihverfald ikke rejse uden den. Det er dejligt at kunne smække en tegnefilm på eller finde yndlingsspillet, når man flyver hen af motorvejen eller sætter sig godt til rette i flyet.

  • SUTTESNOR - der kan gå mange sutter tabt i sådan et fly.

  • AIRSHELL - den skal du ikke selv investerer i, men tilgengæld kan du leje den i lufthavnen. Den beskytter din barnevogn/klapvogn med lufthavnens brutalitet.

  • KLAPVOGN - det er smart at medbringe en praktisk klapvogn, som er nem at slå sammen og som er smal og nem at få rundt i gader og stræder.

  • SENG og HØJSTOL - tjek altid med jeres hotel, om de har weekendsenge og højstole. Ellers kan det blive en laaaang ferie - og der er ingen grund til, at I slæber det med, hvis de allerede har det på hotellet.

  • ALAMER - husk endelig jeres babyalarmer og opladere. Hvis der er et roligt sted I kan stille jeres barn (dog altid indenfor jeres synsfelt!), er det dejligt at have alarmer på og nyde stilheden lidt.

  • REGNSLAG/MYGGENET - der er ingen garantier for vejret ligemeget hvor du rejser hen, så hav det altid med for en sikkerheds skyld.

  • REJSEAPOTEK - afhængelig af om du campere i Danmark eller hygger i solen i Spanien, så varierer dit lille hjemmeapotek selvfølgelig. Her er et par forslag til, hvad det kan indeholde og hvad du kan få brug for.

    - Termometer
    - Zinksalve
    - Børnepanodil
    - Solcreme min. faktor 30
    - Tandbørste og tandpasta
    - Børnesæbe
    - Desinficerende servietter
    - Neglesaks
    - Plaster
    - Pincet

  • BARNET - det er rart nok, ikke at glemme det hjemme i kravlegåden...