Anmeldelse af Diberte Kanin - Vilma

Testet af: Christina Lund Bitsch - 8. sep. 2015
Bedømmelse:

Anmeldelse af Diberte Kanin - Vilma

Vigga har haft fornøjelsen af at teste Dibertes yndige lille kanin Vilma.

Dibertes kanin Vilma er en fin lille håndlavet og finurlig kanin, der kommer i en flot indpakningpose og med en lille hilsen om hvordan Vilma er kommet til verden. Det syntes jeg er en super fin detalje, og det gør altid en ”pakke” mere spændende og eksklusiv, at det kommer i en fin indpakning. Bonus er den korte histore der medfølger om ”fødslen ”af Vilma. Historien kan man jo kan læse højt for barnet, hvis det er gammelt nok til og forstå sådanne ting. Er sikker på at det vil falde i god jord hos de fleste børn.

Vilma er syet med den yndigeste lille klovnekrave, som jeg personligt er vild med. Den giver kaninen en fin lille karakter og personlighed. Hun er lavet med en skæv lille næse og nogle meget yndige øjne, og fin dragt. 

De første par dage var der altså ikke nogen om helst, der ville teste den søde Vilma. Vigga er først lige begyndt og vise interesse for bamser og dukker, der ikke er hendes puttebamse, og her er hun altså ret kræsen. Lidt ligesom med hendes badeænder - De bliver kastet væk med det samme.

Jeg lagde på et tidspunkt Vilma i Viggas dukkevogn, og her blev den ligeledes kastet på gulvet. Vigga skulle altså lige se kaninen an i et par dage eller syv. MEN så skete der lidt..

Jeg blev ringet op af vuggestuen, som desværre kunne konstatere at Vigga havde fået feber. Afsted efter hende og hjem på sofaen og slappe af. Her lå den søde lille kanin allerede i sofaen og hyggede sig. Vigga puttede sig også i sofaen og var meget afkræftet, men så fangede hendes små lille fingre pludseligs Vilmas tynde arm, og Vigga lukkede øjnene og faldt i søvn. Hun fandt tydeligvis tryghed i de små tynde arme.

Vilma har efterfølgende fået en hel særlig plads i Vigga fine blå dukkevogn. Nu ræser hun rundt i hele huset og når hun kører ind i mor, kører hun vognen frem og tilbage for at vise, at hun nu skal putte Vilma. Så tager hun hende op og og putter hende igen. Størrelsen på Vilma er helt perfekt. Jeg tør godt og sige, at Vilma er godkendt af Vigga på 1,5 år.

Vilma har de her små tynde , øre, arme og ben, som jeg vil vove og påstå er super gode til en nyfødts små hænder. Den vejer heller ikke særligt meget, så babyen kan sagtens lege med den, når det bliver størrer, og der kan ligeledes gnubbes tænder, når de begynder og klø inde i munden. 

Kvaliteten er også super fin, og det betyder jo en hel del, når små nysgerrige munde og fingre skal undersøge hver eneste lille detalje. Kanien kan også vaskes i maskinen, hvilket er endnu en fordel, når det nu er baby og børne legetøj, så kan små lille uheld sagtens ske.

Christinas samlede vurdering

Kvalitet
Brugervenlighed
Værdi
Denne test er udført og skrevet af Christina Lund Bitsch
Se her hvor du kan købe eller læse mere om Diberte Kanin - Vilma:

www.diberte.dk