Anmeldelse af By Cara - Babynest

Testet af: Pernille Øhlenschlæger Pedersen - 25. aug. 2015
Bedømmelse:

Anmeldelse af By Cara - Babynest

Vores tvillinger Karla og Arthur har testet babynest fra By Cara de sidste tre ugers tid.

Jeg er medlem af en terminsgruppe på Facebook, hvor alle har termin i august måned. Jeg har naturligvis tavshedspligt, men tror sagtens jeg kan tillade mig at skrive, at babyneste er blevet omtalt mange gange og blevet vist i forskellige afskygninger.

Da jeg åbnede babynesten fra By Cara, hvilket i øvrigt var i rigtig fin indpakning, var der ingen tvivl, den babynest var og er den fineste og lækreste jeg har set.
Der fulgte en seddel med gode ideer til brug af babynesten og en vaskeguide!



Til jer som ikke ved hvad en babynest er så er det en slags rede for jeres baby. Babynesten kan bruges i tremmesengen, barnevognen, kravlegården, sofaen, sengen og det er faktisk kun fantasien der sætter grænser.

Vores tvillinger blev født 35+0 og vi var derfor indlagte de tre første uger.
Da vi kom hjem 38+0 blev den allerede taget i brug efter nogle dage. Vores børn sover i samme tremmeseng, men vores søn blev ked af det og først da vi lagde ham i babynesten imellem os i sengen, hvor vi kunne ligge en hånd på ham, blev han rolig og faldt igen i søvn. Vi har flere gange brugt den løsning og derfor reddet vores alles nattesøvn. Da vores børn er for tidlig fødte og vores søn tre uger bagud i størrelse, har de begge brug for mere tryghed og ro omkring dem.

Babynesten har været perfekt for begge børn og vi slæber den med rundt i huset. Den er justerbar og kan derfor gå fra meget lille og til så stor at begge vores børn kan ligge i den, dog ligger de så meget tæt.

Vores børn er begyndt at vække hinanden om natten og der bruger vi den til at adskille børnene. Da vi har et lille liggemål i vores tvillingebarnevogn kan vi desværre ikke bruge den der, men havde vi en almindelig barnevogn havde jeg brugt babynesten i stedet for lift.

Jeg er meget overrasket over den gode effekt babynesten har på børnene og er glad for vi blev introduceret for den.
Det der også tiltaler mig ved reden fra By Cara er at den er allergivenlig, madrassen er varmeregulerende og fyldet er 100 % Oeko-Tex®.
Madrassen har en bæreevne på 20 kg og er derfor meget velegnet til at sove i. Vores børn sover meget og det er derfor vigtigt for os, at madrassen understøtter hoved og ryg. Den gode madras gør, at man med god samvittighed kan lade ens barn sove i den.

Først tænkte jeg at prisen var lidt i den dyre ende, men når jeg sammenligner med hvad vores andre madrasser koster og det ekstra man får ved køb af reden, så er prisen helt i orden.

Vi ville til hver en tid betale det ekstra pga. de lækre materialer og kvalitet. Jeg synes dog de er lidt kedelige i farverne, hvis jeg absolut skal nævne en lille dårlig ting.

Alt i alt så er vi virkelig tilfredse herhjemme - og undskyld mor, men din hjemmelavede babynest blegner ved siden af :-D

Pernilles samlede vurdering

Kvalitet
Brugervenlighed
Værdi
Denne test er udført og skrevet af Pernille Øhlenschlæger Pedersen
Se her hvor du kan købe eller læse mere om By Cara - Babynest: