Anmeldelse af My Telly - IPad cover

Testet af: Mette Gregersen - 22. jun. 2015
Bedømmelse:

Anmeldelse af My Telly - IPad cover

Min anmeldelse af My Telly fra Fun With Felix kan faktisk gøres meget kort. Vi er nemlig helt og aldelses imponeret over det fine cover.

Vi fik coveret udleveret for små 14 dage siden og lige siden har vi ladet os imponerer.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er svært glade for vores IPads herhjemme. Selvom Fine kun er 11 mdr. er hun FAN af Teletubbies - og i og med, at vores lille pige er af den utålmodige slags, så har vi fundet meget glæde i at smække en tegnefilm på IPad'en og dermed begge to kunne få varm mad - på samme tid - uden et barn på armen eller en skrigballon i stolen ved siden af os!

Coveret er bestemt ikke nemt for moren at få på IPad'en, hvilket egentlig irriterede mig til at starte med - lige indtil at Fine fik fat i IPad'en og jeg indså den egentlige grund til at det måske ikke var så nemt at få på. Ungen prøvede ihærdigt at pille Padden ud, men den gik heldigvis ikke. 

Coveret på padden og afsted det gik, da vi skulle en tur til marked i Hjallerup. Eftersom Fine ikke ejer en tålmodig knogle i sin lille krop (hvor mon hun har det fra?), så er det der med at køre vil heller ikke en favorit. Derfor har vi tit prøvet at give hende IPad, mens vi kører, men det er ikke muligt for hende at sidde med den. Den er simpelthen for glat - og Fine har ikke de bedste gribe-reflekser... Eftersom hun kun er 11 måneder.
På med coveret og afsted det gik. Turen gik rigtig godt. Fine kunne ikke holde på coveret hele tuden, men det gik bedre med det end uden... Coveret havde ikke nær så nemt ved at glide ned fra hendes små lår pga. det bløde EVA skum, som coveret er lavet i.

Dog var familiens yngste medlem ikke den eneste, der var begejstret for det nye IPad cover. Bella på 4 år synes det var super smart, at der var håndtag i coveret. "Så kan man jo gå med det som en taske" - og det har hun da fuldstændig ret i! Designet er bestemt også noget, at både mor og far her er vild med. Det er tydeligt, at coveret bl.a. er designet til at forældrene også har lyst til at slæbe det med ud i offentligheden. Det er smart og enkelt - og så kan man vælge det i ens yndlingsfarve.

Jeg må jo nok krybe til bekendelse og sige, at vi bruger vores IPad hver dag. Bella bruger den til afkobling med en tegnefilm efter børnehave, til at spille på eller til at tegne. Fine bruger den, når moren skal bruge 5 minutter og faren har tidligere brugt den til arbejde.
Derfor er coveret blevet testet godt igennem... Det er blevet smidt med, det er blevet bidt i og det er blevet tabt adskellige gange - og det er så flot, som nyt! Det har stået sin prøve og vi er super glade for det Det er noget bedre og mere robust end det almindelige IPad cover vi tidligere har haft på fra Apple.

Vi har sådan haft vidunderet med ud og spise - og det er altså bare ski' smart, at coveret kan stå på bordet! Skøn feature :-) Derudover er det nemt, at komme til at tage billeder og oplade IPad, da der er lavet huller, der passer præcis til formålet. Der er altså tænkt over tingene her.

Så alt i alt er vi rigtig glade for vores nye cover og det er faktisk noget, som vi har manglet.

Det er svært, at komme på noget negativt at sige om produktet, da det opfylder lige præcis det, som det lover.
Herhjemme har vi 3 IPads (ja, vi giver den gas), så pigerne har en, der kun er deres... Dvs. vi ikke behøver at tage coveret af og på hele tiden. Skulle vi det, så ville jeg være træt af, at det er så hårdt at få på igen og igen.. Samtidig mener jeg, at det er nødvendigt at coveret er så stramt - ihvertfald, når man bruger sin IPad til sit knap 1 årige - og meget nysgerrige - barn! Derudover kunne vi sagtens bruge et cover til vores IPad mini herhjemme - det lille "problem" har Fun With Felix dog selv forudset - og lancere til efteråret covers til IPad air og mini... Og vi GLÆDER os allerede!

 

Mettes samlede vurdering

Kvalitet
Brugervenlighed
Værdi
Denne test er udført og skrevet af Mette Gregersen
Se her hvor du kan købe eller læse mere om My Telly - IPad cover :