Anmeldelse af Babymoov - UV Pop up seng

Testet af: Anja Pillgaard Frederiksen - 14. aug. 2015
Bedømmelse:

Anmeldelse af Babymoov - UV Pop up seng

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg faktisk normalt er svær at imponere.. Men dette telt/seng er simpelthen GENIALT!

Det meste af året bruger vi vores udestue - og det er også her, at jeg har min ugentlige morgen kaffe-date med min gode veninde.
Det har været lidt udfordrende, siden Alberte kom til verden, da hun ikke er meget for lyset derude. Det er nemlig meget skarpt, grundet de lidt gennemsigtige tagplader. Hun har derfor altid været nødt til at hænge på en arm i skyggen, hvilket giver gode armkræfter, men jo også er noget hårdt i længden.
Dog kunne jeg, til vores date sidste fredag morgen, blot jeg lægge hende ned i teltet, hvor hun rigtig lå og pludrede og hyggede sig, mens jeg havde begge hænder fri til at nyde min kaffe.

Vi kommer helt sikkert til at slide dette telt op, da det også fungerer som legetæppe og weekendseng. Det giver en skøn frihed og man ved hvor man har barnet!
Der hører 2 stk. legetøj med til teltet, men de kan sagtens udskiftes løbende, som barnet vokser eller f.eks. med barnets yndlingslegetøj. 

Teltet er super nemt at have med i haven, på besøg hos venner og familie eller evt. i sommerhuset, da det nemt kan pakkes sammen (til nærmest ingenting) og puttes i den lille medfølgende taske. Så fylder det et minimum - og det betyder utroligt meget, da man jo som regel har så meget "skrammel" med, så snart man får børn. Faktisk synes jeg, at man har tendens til at ligne et omrejsende cirkus - og har man ikke legetæppe med, skal barnet enten hænge på arm eller bare ligge i liften, men med dette telt er begge de problemer også løst! Det er ren win-win.

Da jeg havde modtaget pakken, var jeg noget ivrig efter at pakke teltet ud og sturdere det - jeg var så desværre så tosset ikke at tænke over, at teltet selv foldede sig ud, da jeg pakkede det ud af tasken.
Så jeg stod ved vores køkkenbord, da jeg tog det ud ....vupti... så var der et udslået telt, en smadret pære i lampen over køkkenbordet, samt en hund der forsvandt så hurtigt ud af køkkenet, at han glemte alt om det tygge ben, han var i gang med.

Så sørg for, at der er lidt plads omkring dig når, du pakker det ud :-)

Jeg kan kun anbefale dette telt til alle med små børn, da det er en virkelig god og praktisk investering! Vi er allerede meget glade for vores og har det med over alt.

Anjas samlede vurdering

Kvalitet
Brugervenlighed
Værdi
Denne test er udført og skrevet af Anja Pillgaard Frederiksen
Se her hvor du kan købe eller læse mere om Babymoov - UV Pop up seng: